Derfor bør du vælge et uldtæppe

Når det kommer til gulvtæpper i uld, bliver du måske nemt skræmt ved tanken om, at vi har med et naturmateriale at gøre. Det må stille en bunke krav til vedligeholdelse og er det overhovedet lige så holdbart?

Faktisk kan du med ro i sindet kaste dig ud i et uldtæppe. Gulvtæpper i uld har mange gode egenskaber, der gør det særdeles velegnet til hjemmets gulv. På de fleste parametre overgår det endda de syntetiske alternativer! Vi har derfor samlet en håndfuld facts om uldtæpper her, der kan pirre din nysgerrighed.

Conway - Pearl

Et uldtæppe er let at rengøre

Uld har fra naturens side et beskyttende formål, der skal sikre fåret mod blandt andet snavs og smuds. Det betyder, at uld er lettere at rengøre end mange andre tæppematerialer. De snavsede partikler samler sig ganske enkelt i ulden, så du uden problemer kan støvsuge dem op under den ugentlige rengøring. Uldtæpper kan også blive renset af professionelle, hvis du får behov for det – og de behøver ikke engang bruge stærke rengøringsmidler!

Hvis uheldet er ude, anbefaler vi at du læser vores guide til, hvordan du håndterer pletter og vedligeholdelse af uldtæpper. Det finder du her.

Garston - Nectar

Uldtæpper forbedrer akustik og velvære

Uønsket støj kan være irriterende, og som med meget andet larm, kan det også påvirke dit helbred og velbefindende. Støj kan blandt andet påvirke din søvn og koncentrationsevne, hvilket begge er faktorer, der øger risikoen for stress.

Heldigvis kan et væg til væg-tæppe i uld markant forbedre akustikken i dit hjem eller på kontoret. Ulden absorberer ganske enkelt lyden og fungerer som en buffer mellem forskellige rum. På den måde mindsker du støj fra fodtrin og tabte objekter, men også snak og andre lyde, der ikke nødvendigvis har direkte kontakt med tæppet vil blive dæmpet.

Orari - Cream

Godt for allergikere og astmatikere

Slut med allergi! Uld er fra naturens side hypoallergenisk og altså den perfekte løsning, hvis du lider af allergi. Og som om det ikke var nok, så er uldtæpper også den bedste type tæppe til astmatikere. Hvorfor det? Jo, uld har den fantastiske egenskab, at det fjerner forurenende partikler fra luften i dit hjem. Og hvordan kan det lige være? Det skyldes, som tidligere nævnt, at ulden fanger støvpartikler fra luften og forhindrer dem i at blive hvirvlet op i igen. Ved trægulve, vinylgulve og andre hårde gulve, vil snavs aldrig binde sig til gulvet på samme måde.

Takket være de komplekse kemiske egenskaber i ulden, vil dit tæppe fortsætte med at rense luften hjemmet i op til 30 år!

Billede

Spotswood - Wheat

Et brand-godt tæppe

Du går helt sikkert op i at skabe et sikkert hjem for dig og din familie, hvor brandrisikoen er minimal. Én anden af uldens unikke egenskaber er, at det er brandhæmmende og har en fantastisk lav grad af brændbarhed. Det gør det til en oplagt gulvløsning i hjem og kontorer. Som en ekstra bonus, smelter uld ikke når det kommer i kontakt med andre brændende overflader. I stedet bliver det blot svedet og forkullet, og udleder mindre røg og færre giftige gasser under forbrænding.

Billede
Uldtæpper er en god investering

Generelt er tæpper en af de mest budgetvenlige gulvtyper til dit hjem. Når du investerer i uld til dit gulv, betaler du for et bæredygtigt produkt af allerhøjeste kvalitet samt en vished om, at dit tæppe vil se godt ud i mange år fremover. Med sine egenskaber, der forbedrer akustik, mindsker brandrisikoen og renser luften i dit hjem, får du meget værdi for pengene. Og vigtigst af alt måske, så får du et æstetisk smukt tæppe, der fremstår luksuriøst med sin tidløse og klassiske stil. Det kan passe ind i nærmest ethvert hjem! Sidst men ikke mindst er et uldtæppe meget slidstærkt og yderst komfortabelt og lunt at gå på.

Hvis du er nysgerrig på at se vores serie af lækre uldtæpper, kan du dykke ned i udvalget her. Har du har spørgsmål til gulvtæpper i uld, er du velkommen til at kontakte os – vi står klar i butikken og på telefonen 88 33 44 00.

Du kan også læse mere om uldtæpperne i vores Wool Line-serie her.

Soutbridge - Nectar