Skulle De være uheldig at få pletter på Deres nye gulvtæppe, følg da altid pletnøglen.
Hvis de ikke har en sådan, ring gerne til Tæppeland som altid vil hjælpe med råd og vejledning. Tæppeland har et stort udvalg i pletfjerningsmidler Slæb aldrig tunge møbler hen over gulvbelægningen, da der derved kan komme spor og buler i den.
Riv aldrig i løse tråde, men klip dem over med en saks. Når et tungt møbel har stået længe på samme sted, vil der være trykmærker i tæppet. Disse mærker kan være vanskelige at komme af med, dog vil det til dels rette sig selv over nogle uger.
Støvsugning med mundstykket direkte på trykmærket har en positiv effekt.
Monterer De tæppet selv, så husk tæppetape. Det er vigtigt, at tæppet er fikseret med tape og strammet ud i modsat fald kan det bule eller trække sig så tæppet ikke længere passer. Ved køb af tæpper med en anden bagside end skum, skal disse fikseres med lim, da der ellers vil være risiko for, at tæpperne begynder at bule eller trække sig med tiden.
Ved pålægning af vinyl er det vigtigt altid at montere sandlister samt fejelister, da vinylen altid skal skæres med luft til kant, så det i løs tilstand kan bevæge sig. I større rum over 20 m2 skal vinylen fikseres med lim. Undergulvet skal være helt plant uden fuger, buler, lunker eller revner, da disse vil blive synlige gennem vinylen efter montering. Husk sandlister samt fejelister.
Det er vigtigt at følge anvisningen på limspanden, specielt med hensyn til limens tørretid. Vinylen skal limes på sugende underlag, da limen ellers ikke kan hærde op. Monteres vinylen for hurtigt, vil der kunne fremkomme ”gasbuler”, som ikke kan fjernes, uden at man prikker hul i vinylen. Husk filtdupper under stole til beskyttelse af vinylen. Vi anbefaler brug af behørigt vaskeplejemiddel til vask af vinylen.