Om Tæppeland

Om Tæppeland

Du har helt sikkert hørt om Tæppeland, som gennem de seneste 70 år har leveret tæpper og gulve til danskerne. Med mere end 25 butikker i hele Danmark da Tæppeland var på sit højeste, var en Tæppeland-butik en uundgåelig del af en ethver større handelsby. Men gulvbranchen og dermed også Tæppeland, har som mange andre detailkæder været udfordret af stigende nethandel og øgede driftsomkostninger. Det er derfor ikke længere rentabelt at drive så mange butikker med dertilhørende omkostninger.

Tæppeland har nu ændret strategi, så vi for i stedet for fokuserer på vores store butik i Glostrup, der favner over hele vores sortiment med en stor lagerbeholdning klar til hurtig levering. Her bliver vores kunder betjent af professionelt personale, der yder kvalificeret rådgivning til valget af dit nye gulv. Det er også fra butikken i Glostrup at vores fastansatte montører og opmålere yder vores kunder opmålinger og montering. Altså de gode gamle dyder, som kendetegner en specialbutik. Samme koncept finder du i vores anden butik i Nørresundby, hvor du samtidig også kan købe maling til dit boligprojekt.

Selvom Tæppeland i dag ikke har butikker rundt i landet, vil vi stadig gerne være hele Danmarks tæppehandler. Derfor har vi siden 2016 drevet vores WEBshop, hvor vi har betjent og leveret gulve til tusindvis af kunder i hele Danmark. I webshoppen har du mulighed for at købe vores fulde sortiment af gulvtæpper, vinylgulve, løse tæpper, klikgulve og tæppefliser til samme pris som i vores butikker. Og har du behov for hjælp, er vi altid lige i nærheden. Du kan nemt kontakte os på sidens chat-funktion, og du er også velkommen til at ringe til os eller sende en mail.

Som en fast del af Tæppelands koncept, kan du selvfølgelig stole på, at vi tilbyder populære gratis opmålinger. Det er en service, hvor en af vores eksperter kommer hjem til dig og medbringer opmålingsudstyr og tæppeprøver. På den måde får du mulighed for at se tæpperne, hvor de skal lægges - og du er sikret korrekt opmåling! Du kan læse mere om, hvordan det foregår og booke din opmåling ved at klikke her.